Gennem tusindvis af år er keramikkens teknikker blevet brugt til smukke kunstværker og funktionelle genstande, og keramik er ikke blevet mindre populært med tiden.

I en flygtig tid, hvor alting går stærkt, stræber vi efter noget autentisk og sanseligt. Defor hitter ler fra Brooklyn til København - og er ikke længere forbeholdt fodformede flippere og børnenes formningslokaler.

Vi søger de bløde værdier og gennemsigtighed i forhold til tings oprindelse som en modvægt til alt det kunstige, overfladiske og elektroniske, der præger vores tid.

I slutningen af det 18. århundrede voksede en stærk tradition for kunsthåndværk i Danmark, og kunstnerkeramikken blomstrede fra slutningen af det 19. århundrede med kunstnere som Arne Bang, Thorvald Bindesbøl, Svend Hammershøi og Suzette Holten på keramik- og terrakotta-værksteder som blandt andet Kähler ved Næstved og Søholm og L. Hjorts Terrakotta-fabrik på Bornholm. De flyttede keramikfaget fra urtepotteskjulere og opbevaringskrukker til et kunstnerisk felt, hvor der blev arbejdet med former, overflader og glasurer, blandt andet med inspiration fra Japan.

Vi søger samtidig i dag i større grad at adskille os fra flokken, og den tendens gør sig ogspå gældende i vores boligindretning.

En god og spændende måde at gøre dette, er ved at indrette sig med keramik!

Miks f.eks arvestykker, loppefund og ny keramik- gerne i et tone-i-tone-look.

Er du til retrokeramik? Så giv det et moderne udtryk ved at stille det samlet på en lys flade, der giver den mørke keramik kontrast.

Har du arvet en lidt ‘tung‘ vase? Sæt en enkelt blomst eller gren i. Det letter looket.

Mulighederne er uendelige - slå dig løs! :-)

Den strømlinjede og ensrettede keramik er dømt ude. Gå på jagt efter statement keramik og giv indretningen lidt kant og personlighed som her med disse smukke grønne vaser. Fundet, som ikke behøver være ”pænt”, men som signalerer humor og kreativitet. Kig efter sjove former, vilde farver og glasurer – eller måske en vase i str. Over size. Det gode er, at det ikke behøver have et prominent designernavn i bunden eller koste en mindre formue.

Vis dine fund frem på hylder eller i en flot vitrine. Hvert enkelt stykke loppe-guld vil give dig skønne minder om dagen og jagten når du kigger på dem :-)

Fine keramiske bordlamper kan stå næsten alle steder, og tilfører boligen både hygge, kant og lys.

Lav små farvetemaer i dit hjem. Det skaber ro og harmoni.

Find smukke, sjove, stilfulde og skæve kopper, tallerkner og skåle - man behøver ikke at have 12 ens! ;-)

Find sjove, søde og skæve keramikfigurer - som de fine fugle her fra Søholm. De øjne er da ikke til at stå for!

Miks nyt og gammelt - smukkere bliver det næsten ikke :-)

Miks nyt og gammelt - smukkere bliver det næsten ikke :-)

Seneste kommentarer

05.03 | 18:12

hej.... skarabæen er kommet frem og jeg er super tilfreds med den og handlen....så tak for den

Del siden