Coronaen kom, og ændrede vores liv og dagligdag.
Naturen blev hurtigt vores "helle" - et frirum væk fra karantæne, hjemmearbejde, restriktioner og nedlukninger.
Det er en af grundene til, at naturen er kommet til at spille en stor rolle i vores boligindretning, hvor vi søger at bringe roen og harmonien med indenfor.
Farverne er især ovre i de brune, beige, grønne og blå.
Disse farver afspejler ikke kun naturen når den er allerflottest, men hjælper også med at berolige sindet.
I vores ønske om at knytte naturen endnu tættere på vors hjem, vil strukturerede vægge komme igen.
Sten, marmor, træbjælker og vægpaneler får deres genoplivning.
Er det for stor en mundfuld, er der kommet mange fine tapeter på markedet der giver (næsten) samme effekt.
Genbrug bliver mere og mere in, både fordi det er bæredygtigt, men også fordi det kan sætte et personligt præg på boligindretningen.
Her er din mulighed for at gøre din bolig unik ved at finde små sjove eller spændende "lopper".
Farvet glas og keramik vil fortsat spille en stor rolle - alt fra fine drikkeglas og kopper til vaser og skåle.
Tørrede buketter
Tørrede blomster er en af årets største tendenser – og buketten er god for pengepungen, da den holder i laaang tid.
Krystalglas, krystalvaser og krystalskåle er i høj kurs. Det fine glas med de sirligt slebne kanter ses igen overalt i boligindretningen.
Har du lyst til at gribe trenden, kan du investere i en flok nye krystaldrikkeglas og supplere med sjove loppefund.
En række elementer udenfor har en naturlig appel til os mennesker. Himlen, jorden, vandet og andre udendørs elementer kan få os til at føle forfrisket, rolig, og nede på jorden - så lad os byde dem inden for :-)
Store grønne planter er et oplagt tiltag.
Farvevalget har en afgørende betydning. Det gælder om at benytte de farver, som vi ser udenfor og forbinder med at være udenfor, som f.eks. gblå, røn og gul. Den blå farve betragter vi som himlen, den grønne som græsset og den gule som solen.
Herudover skal du også få ”renheden” med i indretningen ved, at anvende hvid, affarvede og beige farver.
Sten, muslinger, sand og træ er blot nogle af de elementer som du kan overveje at bruge i din indretning. Herudover kan det også være en ide at tilføje malerier og plakater af disse objekter.
Vi er ved at være trætte af at ligne alle de andre - og det samme gør sig nu gældende i vores hjem.
Vi vil i langt højere grad søge at indrette os med unika.
Det gør sig gældende i vores valg af glas, kunst og keramik. Det skal skille sig ud - og samtidig være produceret i et begrænset oplag.
Fund fra vores rejser kommer også ind under denne kategori.